NHL: Endelig! Bjorkstrand scorede igen

Foto: Jan Korsgaard

I 15 kampe havde Oliver Bjorkstrand ikke scoret, før han igen satte en puck i nettet for formstærke Columbus Blue Jackets.

Dermed en dejlig forløsning for Bjorkstrand i nat, da han scorede det første mål i 5-3-sejren over Philadelphia Flyers. En yderst vigtig intern kamp i Metropolitan Division, og derfor en ekstra vigtig sejr til Blue Jackets, der med seks sejre på stribe har spillet sig ind i slutspilsvarmen for alvor.

Skønt 1-0-mål af Bjorkstrand, der gav minder om farmand Todd. Bjorkstrand fik tæmmet pucken med knæet i en klump af mennesker, vendte sig om og lagde den i kassen til 1-0. Et rigtigt “målscorer-mål”, som Oliver Bjorkstrand gennem tiderne har været ekspert i.

Bjorkstrand fik 12:36 minutter og kunne se Cam Atkinson stjæle billedet med et hattrick og dermed rollen som matchvinder.