NHL: Eller og co. fik en enkelt pind med hjem

Foto: Jan Korsgaard

Washington Capitals i nat besøg i Arizona, hvor hjemmeholdet Coyotes tog imod. Capitals var vel storfavorit mod et af NHL’s absolutte bundhold, men det lykkedes ikke for Lars Eller og co. at tage de forventede to point med hjem.

Da kampens ordinære spilletid var forbi, var stillingen 2-2. Capitals havde ellers sejren i hånden frem til den absolutte slutfase, hvor Christian Fischer udlignede for Coyotes.

Derefter måtte de to mandskaber ud i overtid, og her kunne Arizona-spillerne juble over en overraskelse.

27 sekunder før lukketid scorede superrookien Clayton Keller – en af de spillere, der giver Arizona håb for fremtiden – det afgørende mål og sikrede Coyotes bonuspointet.

Lars Eller med -1 og lidt over et kvarters spilletid for Washington, der lige for øjeblikket deler førstepladsen med New Jersey i den tætte Metropolitan Division, hvor flere stærke hold kommer til at trække sorteper, når pladserne i slutspillet skal gøres op.

Kun de tre bedste i hver division får nemlig adgang til slutspillet sammen med et par wildcard-pladser, så fem hold fra en division kan i princippet ende i kampen om Stanley Cup.