NHL: EHLERS-SCORING i Winnipeg-sejr over Anaheim

Foto: Jan Korsgaard

19. sæsonmål af Nikolaj Ehlers i nat dansk tid.

Danskeren slog til syv minutter før tid, da han kastede pucken på mål fra en meget spids vinkel og overrumplede John Gibson i Anaheim-buret.

Ehlers cementerede dermed Winnipegs sejr, der endte med at blive på 3-0 mod et Anaheim-hold, der for længst har sagt farvel til playoff og sæsonen i det hele taget.

Winnipeg kom til gengæld tre point foran Nashville i kampen om at vinde Central Division, og alt tyder på, at Jets kommer til at gå ind i slutspillet med en solid seedning.

Nikolaj Ehlers spillede godt 13 minutter for Jets og brugte sin relativt korte istid på at notere sig for +2 i plus/minus-statistikken.