NHL: Ehlers og Jets vandt danskeropgør

Foto: Jan Korsgaard

Danskeropgør mellem “to generationer” af danske NHL-spillere i nat dansk, hvor Nikolaj Ehlers og Winnipeg tog imod Frans Nielsen og Detroit. Det endte med en sejr til topholdet fra Winnipeg på 4-3, og dermed blev der gravet et endnu dybere hul fra Detroit op til slutspilsstregen.

Nikolaj Ehlers var temmelig aktiv i kampen og skød hele 10 gange på mål.

Han fik dog ikke andet end en assist i bonus, da Patrik Laine scorede til 4-2 dybt inde i anden periode. Til gengæld var det også fint sat op af Ehlers, der kom i fart og fik passet ud til sin gode finske makker, der stensikkert satte pucken op i krydset.

Laine scorede yderligere et mål og blev kampens bedste spiller.

Frans Nielsen noterede sig for -1 i plus/minus-ratingen og spillede 17:34 minutter i Winnipeg.