NHL: EHLERS MED SÆSONMÅL NUMMER TRE, Winnipeg vandt 5-2

Foto: Jan Korsgaard

Sikke en danskernat i NHL i nat, hvor Nikolaj Ehlers nøjagtig som Oliver Bjorkstrand kom på scoringstavlen på en nat, hvor Frederik Andersen stod fremragende for Toronto og Frans Nielsen serverede en lækker assist til en vigtig Detroit-scoring.

Thimm 320×360

Ehlers leverede sit tredje sæsonmål, da Winnipeg vandt med 5-2 over ellers fremstormende Colorado Avalanche. 

Danskeren fik i den grad en servering, da han i anden periodes sjette minut kunne fuldende Blake Wheelers flotte oplæg tæt under mål. Her tog Ehlers et par små træk og lagde skiven i nettet til 3-1. 

Det blev danskerens kulmination i en kamp, hvor han spillede 16:49 minutter og leverede en perfekt udnyttelse af sit eneste skud i kampen. Nikolaj Ehlers var på banen i powerplay i 1:33 minutter. 

Men det var Blake Wheelers aften i Winnipeg. Ikke blot noterede han sig for sin assist nummer 400 i NHL gennem tiderne, Wheeler var også pletten med fire assister og en scoring til 5-2. 

Det var ganske enkelt en “karriereaften” for den 32-årige Winnipeg-kaptajn.