NHL: Ehlers fik en på hovedet og Jets tabte 0-3

Der var prestige- og revancheopgør i nat, hvor to af rivalerne fra Western Conference, Winnipeg og Nashville, mødtes i en revanche for sidste sæsons slutspil. Her slog Winnipeg Nashville ud – lidt overraskende – men Predators fik i nat momentum tilbage for en stund.

Thimm 320×360

Det blev til en 3-0-sejr til Nashville i opgøret, der var helt åben frem til tredje periode. 

Kampens første mål blev scoret af Ryan Hartman i begyndelsen af anden periode, og derefter satte Roman Josi 2-0-målet efter otte minutter. Endelig lukkede Ryan Johansen festen på en kogende hjemmebane i Nashville i kampens absolutte slutfase.

Nikolaj Ehlers har endnu ikke leveret point i NHL, og det har på den måde været en hård sæsonstart for danskeren, der i nat spillede 13:41 minutter. Han noterede sig for-1 i plus/minus-statistikken og i forbindelse med en infight med flere spillere fik Ehlers også en knytnæve direkte i ansigtet af Colton Sissons. Sur aften for Ehlers og Winnipeg.