NHL: EHLERS ASSISTEREDE på sejrsmålet

Winnipeg er foran 1-0 i serien mod Minnesota, og Nikolaj Ehlers spillede en vigtig rolle sin første kamp nogensinde i et Stanley Cup-slutspil.

Danskeren erobrede en puck bag mål 13 minutter inde i tredje periode og sendte skiven tilbage til Joe Morrow på blå linje, som hamrede den ind bag Devan Dubnyk i Minnesota-målet. 3-2 til Jets, og en stilling, der holdt kampen ud efter et stort drama.

Målscoringen begyndte først i anden periodes 18. minut med Mark Scheifeles åbningsmål. Minnesota vendte kampen med scoringer af Matt Cullen og Zach Parise inden for de første fire minutter af tredje periode.

Men gæsterne kunne altså ikke modstå Winnipeg i tredje periode, for blot et minut efter 2-1-målet udlignede Patrik Laine og så leverede Ehlers altså den vigtige assist.

Danskeren spillede 15:36 minutter og fik noteret sig for +1 i plus/minus-statistikken.