NHL: Detroit vandt i overtid, Ottawa tabte – ingen danskerpoint

Foto: Dinur

Detroit og Ottawa er for længst slået ud af denne sæsons NHL, og der bliver altså ikke noget slutspil til hverken Frans Nielsen eller Mikkel Bødker. 

Men nu og da vinder Detroit og Ottawa. I nat var der to point efter overtid til Detroit i kampen mod et andet skrantende mandskab, Buffalo Sabres.

Ingen point til Frans Nielsen, men danskeren var solid og fik næsten 16 minutter på isen.

Tyler Bertuzzi scorede det afgørende mål for Detroit.

Mikkel Bødker spillede små 12 minutter, men det var ikke nok til at komme på kamprapporten.

Ottawa tabte 2-5 mod Florida Panthers, der havde Jonathan Huberdeau som dobbelt målscorer og hovedrolleindehaver. 

Heller ikke Panthers kommer med i slutspillet i denne sæson.