NHL: Detroit holder fast i halmstrå

Foto: Jan Korsgaard

Detroit er live endnu – og man må give traditionsklubbens spillere, at de pure nægter at give op i forhold til at komme i slutspillet om dette års Stanley Cup. 

Frans Nielsen var en af hovedrolleindehavnerne og blev Second Star, da Detroit i nat vandt 2-1 over Anaheim. Det var på grund af en solid indsats af danskere, og ikke mindst Nielsens 2-0-scoring, der blev afgørende for matchen.

Den danske veteran scorede sit mål nummer 13 for sæsonen, da han fik klappet en meget fin “no look-pasning” af Anthony Mantha i nettet i anden periode og kronede på den måde en stor indsats og 14:32 minutter på isen.

3:24 minutter af Nielsens indsats var i undertal, og Detroit lever stadig i håbet om at passere Carolina, der er otte point foran og over stregen.

Der var også mål til Dylan Larkin (Detroit) og Adam Henrique (Anaheim), og Detroit-målmand Jimmy Howard tog prisen som bedste mand.

Her Nielsens kasse: