NHL: Derfor vandt Penguins Stanley Cuppen

En lang og begivenhedsrig sæson er nået til vejs ende og med en overraskende vinder af det store trofæ. Pittsburgh Penguins er de nye mestre efter syv års tørke.

Hvis nogen kom og påstod midtvejs i sæsonen, at Penguins ville være et oplagt valg til en deltager i Stanley Cup-finalen, ville de fleste eksperter rynke på næsen, en trænerfyring i midt-december ændrede dog på den opfattelse og nogle måneder senere var de pludselig gået fra at være en usikker deltager i slutspillet til at være den mest seriøst udfordre til suveræne Washington Capitals i NHLs grundspil.

Coach Mike Sullivan havde efter kort tid i spidsen for pingvinerne fået implementeret sit system og sin måde at gøre tingene på og vigtigst af alt – næsten – fjernet den abe der sad på skulderen af Crosby.

Under Mike Johnston var Crosby underlagt et mere defensivt og langsomt system, som fuldstændig fjernede den kreative frihed fra verdens – måske – bedste spiller.

Ændringerne der skabte fundamentet
Trænerskiftet boostede Crosby og dermed også hele holdets selvtillid og samtidig begyndte flere spillere og bruge deres fart i midtzonen og dermed skabte langt flere situationer hvor den mere direkte spillestil kom til sin ret.

Crosby var fra midt-decemeber og frem til slutningen på grundspillet den mest producerende spiller i NHL og det bekræfter meget godt historien om en mere fri og direkte spillestil og en træner, som tydeligvis ikke formåede at få det bedste ud af sine spillere.

I slutspillet har Penguins fået optimeret deres hurtige spil, samt fået sammensat fire kæder, hvor kemien sprudler, nærmest uanset hvem der spiller sammen, dog må man fremhæve konstellationen Hagelin-Bonino-Kessel, som har været uovertruffen og faktisk været tungen på vægtskålen i flere af bedst-af-syv-serierne.

Crosby har været lederen på holdet og har i langt højere grad været holdets mand på isen i ALLE situationer end tidligere, hans udvikling får en til at trække paralleller til Steve Yzerman, der også lagde sit mere fancy spil bag sig og begyndte i højere grad at fokusere på at vinde og sikre holdets succes. Oven i det han har tilmed lagt den megen brok der tidligere har været, væk og Penguins-kaptajnen fremstår mere som “Sid the man” fremfor “Sid the kid”. Hans MVP-kåring i slutspillet var beviset herpå.

Afgørende bredde
Selvom meget, let kan komme til at dreje sig om superstjernerne, så er det helt andre steder man skal lede efter forklaringen på hvorfor Penguins nu står som sejrherrer.

Flere af de spillere som har budt ind på holdet i slutspillet og i slutningen af grundspillet, er kommet op nedefra i løbet af sæsonen, således har Conor Sheary, Brian Rust, Tom Kühnackel og Matt Murray alle været at finde i AHL. inden de er trådt ind i en større rolle på NHL-mandskabet.

Og hvem var så deres træner i AHL indtil midt-december? Mike Sullivan! Coach Sullivan har simpelthen formået at bruge ovennævnte spillere til at implementere sit system og samtidig få dem til at bidrage på højeste niveau – NHL. Rust, Sheary og Kühnackel er alle spillere som besidder en stor speed i deres skøjteløb og den tilføjelse har været gift mod de andre holds sekundære kæder, som ikke har kunne matche hurtigheden.

Al den speed krydret med kreative hjerner som Bonino, Crosby, Kessel og Malkin så bliver det altså rigtig giftigt, og det har Sharks’ stjernespillere simpelthen ikke kunne matche her i finalen. Fx. Stod Joe Pavelski for ét mål i hele serien, hvilket står i skærende kontrast til hans 13 mål i de foregående tre serier i dette års slutspil.

Normalt spiller Sharks en meget dynamisk omgang hockey, hvor de flytter pucken hurtigt og er temmelig kreative, men den fart og aggressive approach Penguins har haft, har neutraliseret dynamikken og reduceret Sharks’ mange dygtige spillere til statister, og i stedet er det tredje og fjerdekæden som har været hajernes bedste, og det har simpelthen ikke været nok mod et hold der spiller på alle tangenter så at sige.

Magiske Murray
Udover hurtighed og kreativitet så har Penguins også fået solidt målmandsspil fra super-sub Matt Murray som totalt har stjålet showet i pingvinernes mål, fra Marc-Andre Fleury, denne ude med en hjernerystelse i slutningen af grundspillet. Derfra har Murray stået sublimt og kun vist meget få svaghedstegn.

Fleury er sin skade kvit, men han har kun haft mulighed for at bevise sig i en kamp, inden Murray tog over igen.

Faktisk har den 22-årige canadier spillet så godt, at der flere gange i løbet af slutspillet er blevet talt om at Fluery, som ellers har rekorden for flest sejre i den regulære sæson i franchise-historien, er fortid i klubben efter sommerferien. Men dette er naturligvis kun spekulationer, og vi bliver nok klogere når alle festlighederne har lagt sig…