NHL: De to topseedede hold oppe med 2-0 i kampe

Washington Capitals og Dallas Stars er henholdsvis topseedede i Eastern og Western Conference, og begge hold til lever til fulde op til de forventninger der er til dem i første runde.

Capitals fik dog mere modstand i kamp2, end de gjorde i kamp1. Philadelphia Flyers vandt nemlig skudstatistikken med hele 42-23. Det lykkedes dem dog kun at passere en fremragende Braden Holtby en enkelt gang, og derfor blev alligevel til en forholdsvis simpel sejr for hjemmeholdet, der kunne score fire mål i den anden ende.

Blandt andet dette MEGAdrop af Steve Mason, gjorde det ikke bedre for gæsterne:

(Læg i sær mærke til kommentatorens reaktion, han var vidst mere end chokeret over det han så på isen)

Med til at afgøre kampen var især Capitals specialteams, som var ultra skarpe. 100% udnyttelse i powerplay (2/2) og 100% i boxplay (4/4) Blandt andet blev det til en scoring fra Alexander Ovechkin, som på klassisk vis hamrede pucken i kassen fra sin position i venstre side af banen.

Capitals vandt kampen med 4-1 og fører nu deres serie med 2-0 i kampe:

Stars sejrede efter kontroversielt mål

Der var gode nyheder for Dallas Stars inden kamp2 i mod Minnesota Wild, Tyler Seguin var igen kamp klar og med i lineuppen.

Seguin fik ingen stor rolle i nattens kamp, men publikum var glade for at se deres superstjerne tilbage på isen og gav ham et stort bifald da han ramte isen til sit første skift.

To stærkere keepere var med til at holde kampen målløs i første periode, og havde det ikke været for Antoine Roussels vanvittige mål i anden periode, var den nok også endt målløs. Det er svært at beskrive hvad der lige foregik, derfor se det nedenfor i stedet:

Målet gav hjemmeholdet et lille overtag, og det udnyttede de midtvejs i tredje periode, da Jamie Benn blev sendt afsted op langs banden, han skar ind foran Devan Dubnyk i Wild-målet og lagde pucken under den store keeper til 2-0.

Wild fik scoret deres første mål i serien, da Marco Scandella scorede i powerplay, og målet førte til at vildt pres mod hjemmeholdets mål, hvor Kari Lehtonen agerede redningsmand med flere dobbelt redninger i de døende sekunder.

Stars fører serien med 2-0 i kampe inden serien vender og de næste to kampe spilles i Minnesota.