NHL: Danskerne pointløse

Foto: Bridget Samuels

gjkDer var to danskere i aktion i nattens NHL, Lars Ellers Montreal Canadiens tabte på hjemmebane til Pittsburgh Penguins med 1-3 i en tæt match, hvor hjemmeholdet især i tredje periode pressede på for at komme tilbage i kampen.

Det blev dog Eric Fehr, der satte 3-1 i tomt mål i stedet for en udligning fra hjemmeholdet og lukkede dermed kampen.

Lars Eller fik lidt over 17 minutter på isen, og spillede en solid fysisk kamp i Canadiens andenkæde med Alex Galchenyuk og Daniel Carr. Han havde to skud på mål og tilføjede tre hits undervejs i forestillingen. Han kæde kom ud af kampen med 0 i +/- statistikken.

Sejr til Bødker, ingen Hansen
Mikkel Bødker og hans Arizona Coyotes sejrede med hele 4-0 på hjemmebane over Nashville Predators. Coyotes havde Martin Hanzal tilbage efter 13 kampes fravær, og han bidrog med en assist på 2-0-målet. I det hele taget var Hanzals kæde skarp i nattens kamp da de stod for yderligere et mål i kampen.

Mikkel Bødker havde ingen points i nattens kamp, men var inde på 1-0-målet, der blev scoret af Antoine Vermette og fik således +1 i +/- statistikken. Bødker spillede lidt over 16 minutter, og tilføjede tre skud i kampen.

Vancouver Canucks uden Jannik Hansen, der fortsat er ude med en “upper body” skade tabte hjemme til Tampa Bay Lightning med 3-2 efter overtid.

Emerson Etem som var blevet tradet tidligere på ugen for Nicklas Jensen, så til fra presseboksen, da han blev scratched op til kampen. Igennem hele kampen var det gæsterne fra solstaten der var i førersædet, og de holdt to gange en føring i kampen, inden det altså lykkedes at vinde kampen i overtid, da Nikita Kucherov blev spillet fri til et breakaway, som han sikkert omsatte.

Tampa Bay Lightning vandt skudstatistikken med overbevisende 35-23.

Du kan se Kucherovs game-winner her: