NHL.com udpeger Frederik Andersen til Vezina-favorit

Der er altid hård kamp om de individuelle og meget prestigefyldte trofæer, når de uddeles efter hver NHL-sæson. Et af dem, Vezina Trophy, går til sæsonens bedste målmand, og her er Frederik Andersen blandt kandidaterne.

Han er endda favorit, hvis man skulle de 20 skribenter, der udgør redaktionen på NHL’s officielle hjemmeside. En afstemning foretaget af de pågældende skribenter sender nemlig Frederik Andersen ind som nummer et efter halvdelen af sæsonens afviklede kampe. 

Ganske pudsigt er hans ypperste konkurrent i den uofficielle afstemning på halvvejen, Andersens tidligere makker i Anaheim, John Gibson, der har stået en flot sæson for Ducks. 

Han er to point efter Andersen i en tabel, hvor skribenterne har givet fem til et point til de implicerede målmænd.

NHL.com-redaktionen har stemt således: 
Frederik Andersen, Maple Leafs, 64 points (five first-place votes); John Gibson, Ducks, 62 points (five first-place votes); Marc-Andre Fleury, Vegas Golden Knights, 54 points (five first-place votes); Pekka Rinne, Nashville Predators, 48 points (four first-place votes); Andrei Vasilevskiy, Tampa Bay Lightning, 34 points (one first-place vote); Jaroslav Halak, Boston Bruins, 12 points; Ben Bishop, Dallas Stars, 8 points; Sergei Bobrovsky, Columbus Blue Jackets, 5 points; Robin Lehner, New York Islanders, 4 points; Casey DeSmith, Pittsburgh Penguins, 3 points; Jimmy Howard, Detroit Red Wings, 2 points; Henrik Lundqvist, New York Rangers, 2 points; Connor Hellebuyck, Winnipeg Jets, 2 points.