NHL: Columbus tog den syvende på stribe

Sikke en stime, Columbus Blue Jackets leverer for øjeblikket, og det på det helt rigtige tidspunkt frem mod slutspillet om Stanley Cup.

I nat blev det til 2-1 over Ottawa Senators og dermed den syvende sejr på stribe for Blue Jackets, der fik en afgørende scoring af finske Markus Nuutivara dybt inde i anden periode.

Det var i en powerplay-situation, hvor Oliver Bjorkstrand noterede sig for en af to assister, da Blue Jackets satte tempoet i pasningsspillet op. Det endte med en regulær hammer af Nuutivara til 2-1.

Oliver Bjorkstrand leverede 12:13 minutter på isen for Columbus og blev noteret for -1 på plus/minus-statistikken. 

Columbus kæmper stadig hårdt for at holde den ene af to wildcard-pladser, men har nu fem point ned til Florida, der dog står med tre kampe i hånden.