NHL: Columbus tabte prestigeopgør i overtid

I fjor blev Columbus verfet ud af Stanley Cup-slutspillet af Pittsburgh efter en hård serie, som Crosby og co. alligevel stensikkert med 4-1.

I denne sæson kan de meget vel mødes igen i første runde, for de ligger lige nu side om side i den snævre Metropolitan Division. 

I nat kvalificerede Columbus sig definitivt til slutspillet, for et enkelt point var nok for Oliver Bjorkstrand og co. hjemme i Nationwide Arena, men hjemmebanefordelen i første runde røg muligvis, da Phil Kessel – hvem ellers? – scorede til 5-4 i overtiden. 

En vældig underholdende kamp mellem to offensive mandskaber førte Columbus fire gange, men Pittsburgh hang i og åd sig hver gang ind på hjemmeholdet. 

Oliver Bjorkstrand spillede kun 6:58 minutter, men vi har endnu ikke formået at slå fast, om danskeren udgik med en skade, eller om han blot blev holdt ude af coach Tortorella. 

Det første er det mest sandsynlige, eftersom Bjorkstrand har været en konstant faktor hos Blue Jackets i hele sæsonen.