NHL: Columbus fik et enkelt point i vigtig kamp

Oliver Bjorkstrand skød på mål hele otte gange – men uden held – da Columbus Blue Jackets var ude i en vigtig kamp mod Philadelphia Flyers, der vandt 2-1 efter overtid. 

En intern match i den tætte Metropolitan Division, hvor kun Washington og Pittsburgh er trukket fra.

Resten af holdene har stadig mulighed for at komme videre fra grundspillet via tredjepladsen i divisionen eller en af de to wildcard-pladser, der gives til de to bedste hold uden for top tre i divisionerne. 

Det ligger i kortene, at det bliver to hold fra Metropolitan Division, der snupper wildcard-pladserne, og derfor er de indbyrdes kampe uhyre vigtige – også de bonuspoint, der bliver uddelt i overtid og straffe. 

Derfor var det vældig godt for Flyers, at Sean Couturier scorede til 2-1 i overtiden og dermed sikrede Philadelphia to point i kampen mod Columbus.  

Philadelphia-målmand Michal Neuvirth blev kåret til kampens bedste spiller og målscorerne i den ordinære spilletid var Wayne Simmonds (Philadelphia) og Cam Atkinson (Columbus). 

               
# Metropolitan Division KS V VO TO T M P Form
1. Washington Capitals 57 24 9 7 17 181:167 73
2. Pittsburgh Penguins 59 24 9 4 22 185:175 70
3. Philadelphia Flyers 58 21 8 10 19 171:168 68
4. New Jersey Devils 57 21 8 8 20 173:176 66
5. New York Islanders 60 20 9 6 25 200:214 64
6. Columbus Blue Jackets 58 17 12 5 24 155:164 63
7. Carolina Hurricanes 59 22 5 9 23 160:177 63
8. New York Rangers 58 19 8 5 26 166:178 59