NHL: Carl Hagelin er blevet gift – stjernekeeper hylder hans dansetrin

Foto: Jan Korsgaard

Sommeren er traditionen to lig med masser af bryllupper og medfølgende festivitas, og det er også tilfældet for flere af NHL-spillerne i år.

Senest var det den russiske stjerne Alexander Ovechkin, der med pomp og pragt blev viet lidt uden for Ruslands hovedstad, Moskva.

Nu er turen også kommet til den svenske NHL-spiller Carl Hagelin, som i juni måned vandt Stanley Cup-trofæet sammen med sin klub, Pittsburgh Penguins.

Hagelin blev lørdag viet med sin forlovede, Erika Uebel, og efterfølgende er der lagt billeder fra brylluppet på de sociale medier. Flere kendisser fra ishockeyverdenen deltog i bryllupsfesten, herunder stjernemålmanden Henrik Lundqvist.

Den 35-årige svensker har lagt et billede på Instagram, hvor han bekendtgør, at Carl Hagelin har nogle ganske imponerende dansetrin. På billedet står Lundqvist sammen med de to svenskere Erik Karlsson og Carl Hagelin, mens nordmanden Mats Zuccarello også er med.

Henrik Lundqvist skriver følgende til billedet: – Genforenet. Tæt afgørelse på dansegulvet mellem Zuuuuc og Hags, men jeg giver sejren til Hags, da det var hans aften i aften!

Også Mats Zuccarello har lagt et billede på Instagram, hvor han står sammen med Carl Hagelin.

💍❤️

Et opslag delt af matszuccarello (@matszuccarello) den

Carl Hagelins ven Kristofer Hedlund har desuden gjort opmærksom på, at den nygifte ishockeystjerne foretog sig noget ganske usædvanligt før brylluppet.

Blot fire timer før vielsen gennemgik Carl Hagelin et træningspas, hvor han blandt andet legede med et par kettle-belts. Se opslaget på Twitter herunder:

Det varer ikke mange uger, før de velklædte herrer skifter bryllupsdresset ud med ishockeyudstyr, når de skal i gang med forberedelserne sammen med deres respektive NHL-klubber.

About Danny Longhi Andreasen 144 Articles
Uddannet journalist ved Syddansk Universitet i 2017. Freelancejournalist hos BTMX, ishockey-VM 2018-organisationen og luftfartssitet check-in.dk. Bosat i København. Andre interesser/hobbyer: privatpilot, geografi, sport generelt, naturen og rejser. Kontakt: Mail: dannylonghi@hotmail.com - Twitter: @longhi55