NHL: Buffalo overvandt Winnipegs hjemmebane i straffeslag

I en nylig undersøgelse blandt 61 markante NHL-navne blev Winnipegs hjemmebane udpeget som den næstsværeste at spille på for gæstende spillere – dog et stykke efter Nashville, som vandt afstemningen suverænt.

I nat var en af sæsonens overraskelser, Buffalo Sabres, på besøg i Winnipeg. Ser man bort fra, at Winnipeg tabte “hjemmekampen” mod Florida i Finland for nylig, blev Buffalo det første hold, der formåede at besejre Jets i MTS Bell Centre i denne sæson.

Conor Sheary blev helten for Sabres i straffeslagsafgørelsen, der afgjorde hvilket mandskab, der skulle have to point med hjem.

I den ordinære spilletid scorede Kyle Connor for Winnipeg, mens Jeff Skinner udlignede for Buffalo. 

Nikolaj Ehlers noterede sig for 16:35 minutter for Jets uden at brage igennem på kamprapporten.