NHL: BOSTON RASENDE over manglende dommerkendelse før 2-0-mål

Dommerne er altid til diskussion – uanset, om vi taler verdens bedste liga. 

I nat var den mest omtalte situation den udvisning, der IKKE blev dømt op til 2-0-målet, som David Perron scorede i midten af tredje periode. I sekvensen forinden var St. Louis Blues-spilleren Tyler Bozak i nærkamp med Boston-spilleren Noel Acciari, som Bozak spændte ben.

Det lignede grangiveligt en kæmpe tripping, men den blev altså ikke dømt og i det efterfølgende kaos i Boston-forsvaret røg David Perron ind og scorede til 2-0 via Tuukka Rasks benskinner. 

Det skabte umiddelbart raseri i Boston-lejren og efter kampen var træner Bruce Cassidy rasende og kaldte dommerlinjen i slutspillet i NHL for et “blåt øje” til hele ligaen og den mistede udvisning for “ekstrem”. 

Tyler Bozak blev taget ud til kontrol for hjernerystelse efter nedenstående episode. Dramatik før den sjette kamp.