NHL: Bødker lavede assist mod sin tidligere klub

Foto: Jan Korsgaard

Mikkel Bødker var fredag på isen i en arena, som har han spillet mange kampe i. Sammen med resten af San Jose Sharks-mandskabet gæstede han nemlig sin tidligere klub Arizona Coyotes.

Bødker fik 16 minutter og 15 sekunder på isen for Sharks, som tabte kampen med 3-1. Mikkel Bødker var ellers med til at give San Jose en fin start på træningskampen, da han fik en assist på Joonas Donskois åbningsmål efter tre et halvt minuts spil.

Arizona fik ti minutter senere svaret tilbage ved Anthony DeAngelo, og i anden periode sikrede den tilbagevendte Coyotes-spiller Radim Vrbata hjemmeholdet sejren, før veteranen Shane Doan lukkede til 3-1 med 11 sekunder tilbage af tredje periode.

Mikkel Bødker noterede sig ud over assisten for to skud på mål og to hits samt +1 i plus/minus-regnskabet.