NHL: Bødker debuterer for Colorado i aften

Foto: Bridget Samuels

Mikkel Bødker kommer hurtigt i ilden for sin nye klub. Den danske wing ser ud til at skulle spille venstrewing i Colorado Avalanches førstekæde i tirsdagens udekamp mod Minnesota Wild.

Allerede godt 30 timer efter, at Mikkel Bødker blev tradet fra Arizona Coyotes til Colorado Avalanche er den danske forward klar til at debutere for sin nye klub. 26-årige Bødker får stærkt selskab ved sin side, når han natten til onsdag dansk tid spiller sin første kamp for Avalanche.

Mikkel Bødker kommer nemlig til at spille i kæde med canadiske Nathan MacKinnon og svenske Gabriel Landeskog, som er henholdsvis nummer to og nummer tre på Colorados interne topscorerliste i denne sæson.

Se Colorados forventede kæder her:

Kampen mellem Minnesota Wild og Colorado Avalanche begynder klokken 02.00 i nat dansk tid.