NHL: Bjorkstrand leverede assist i Columbus-sejr

Foto: Jan Korsgaard

Lige for øjeblikket er Oliver Bjorkstrand den danske spiller, der er mest konstant i sine leverancer af point. I nat dansk tid leverede Bjorkstrand en assist for Columbus, der vandt med 3-2 hos Buffalo.

Danskeren opfangede en puck bag mål og sendte den ind til Pierre-Luc Dubois, der forvandlede muligheden til kampens første mål. Der var spillet godt 24 minutter af kampen, der først eksploderede i tredje periode, hvor de to hold delte fire scoringer.

Det lignede en sikker Columbus-sejr, da Artemi Panarin og Boone Jenner sendte Bjorkstrand-mandskabet foran 3-0, men to sene Buffalo-reduceringer gjorde alligevel spændingen total i slutfasen.

Det endte med 3-2 Columbus, og en Oliver Bjorkstrand, der fyrede fire skud af på godt 16 minutters spilletid. Danskeren fik et nul i plus/minus-statistikken.

Her nattens danskerpoint: