NHL: Avalanche-kaptajn idømt tre kampes karantæne

Foto: Bridget Samuels

Colorado Avalanche må undvære sin kaptajn Gabriel Landeskog i holdets kommende kampe. Den 23-årige svensker er blevet idømt tre kampes karantæne for en forseelse i onsdagens kamp mod Anaheim Ducks.

NHL har torsdag valgt at straffe Landeskog med tre spilledages karantæne for den cross-checking, han onsdag lavede på Anaheim Ducks-backen Simon Despres. Gabriel Landeskog, som er treer på Colorados interne topscorerliste i denne sæson, er tidligere blevet straffet og han må derfor give afkald på mere end $200.000 af sin løn.

Gabriel Landeskog er trods sine 23 år allerede i gang med sin femte sæson i NHL, og han har været kaptajn for Colorado i de seneste fire sæsoner. Han er i denne sæson noteret for 46 point i 65 kampe for Mikkel Bødkers nye klub.

Se begrundelsen for Landeskogs karantæne her: