NHL: Assist til Larsen, 17 minutter til Hansen

Foto: Jan Korsgaard

Den sidste kamp i nat dansk tid i rækken af testkampe med dansk deltagelse i NHL sluttede tidlig morgen. Det var Vancouver Canucks, der mødte Edmonton Oilers og vandt 3-2 med både Philip Larsen og Jannik Hansen i opstillingen.

Larsen noterede sig for 15:31 minutters istid og 2:31 minutter i powerplay, og han fik altså leveret et enkelt mål på Brandon Sutters 1-0-scoring i første periode.

Jannik Hansen havde 16:48 minutter at gøre godt med – uden dog at gøre sig vanvittigt bemærket hos Canucks, hvor den danske angriber stille og rolig skøjter mod sin sæson nummer 11 i den traditionsrige trøje.