NHL: Assist til Ehlers og vigtig sejr til Winnipeg

Foto: Jan Korsgaard

Efter en dårlig periode på det seneste var det uhørt vigtigt for Winnipeg Jets at komme tilbage på sejrssporet i nattens kamp mod Dallas Stars. Og det lykkedes.

Efter “Heritage Classic”-kampen mod Edmonton var Jets igen rykket indenfor og kunne i nat dansk fejre en sejr på 4-1 over Dallas Stars. Det finske vidunderbarn Patrik Laine fortsatte sin fine start i NHL med to scoringer og en titel som kampens bedste spiller.

Winnipeg fik en rasende god start på kampen med Tyler Myers mål efter blot 15 sekunder, og 16 minutter inde i første periode var Nikolaj Ehlers på spil med en assist til Kyle Connors 2-0-mål for Winnipeg.

Det var Connors første mål i NHL, som han fik scoret, da han og Nikolaj Ehlers kom af sted i en to mod en-situation. Ehlers passede på tværs, og Kyle Connor flækkede pucken flot op i nettaget.

Nikolaj Ehlers fik små 14 minutter på isen, heraf næsten tre minutter i powerplay. Meget vigtig sejr for Winnipeg, der nu igen hænger på i Western Conference.