NHL: Andersen skudt i sænk af Canadiens

Foto: Jan Korsgaard

Det er sjældent, der går seks mål ind på Frederik Andersen, men ikke desto mindre var det, hvad der skete i nat dansk tid.

Montreal Canadiens var hårde ved den danske målmand og vandt en stensikker 6-1-sejr over Maple Leafs, der havde Frederik Andersen i kassen i hele kampen.

Danskeren modtog 32 skud og reddede de 26 pucke. Dermed endte han på en redningsprocent på 81.3.

Kampen var “Ugly to watch”, sagde Toronto-træner Mike Babcock efter kampen til medierne, og kampreferaterne antyder, at Andersen ikke fik meget hjælp af sit forsvar gennem de 60 minutter.

Omvendt var der også et par mål eller to, som Andersen i normal form burde have taget, som det kan ses nedenfor.