NHL: Andersen fightede sig til sejr i danskeropgør

Frederik Andersen var i nat oppe i mod to landsmænd da Vancouver Canucks med Jannik Hansen og Philip Larsen gæstede Air Canada Centre og Toronto Maple Leafs.

Det blev den danske målmand, som slap afsted med sejren via en 6-3 sejr.

Maple Leafs sad på kampen fra start og tydeligt at holdet har fået selvtillid efter to sejre i træk. Nazeem Kadri var første man på tavlen da han first timede et tværpas i kassen. Et par minutter senere var det Tyler Bozak der scorede, desværre efter Jannik Hansen lavede en turnover højt i egen zone, som hjemmeholdet kynisk omsatte til en scoring.

Gæsterne fik dog reduceret inden første pause, efter flot forarbejde af Hansen, der bag fra mål, fandt en helt fri Derek Dorsett foran mål, og han kunne næsten ikke undgå at score på en chanceløs Frederik Andersen.

Det var igennem hele kampen vældig intenst og midtvejs i anden periode pådrog gæsterne sig to udvisninger lige efter hinanden, den sidste givet til Hansen, der kunne se Bozak afslutte flot fra slottet og bringe hjemmeholdet på 3-1.

Canucks fik dog en livline rakt ud da først Jannik Hansen brændte et breakaway på Andersen, men Philip Larsen fulgte godt med i spillet og fangede pucken på blålinje og sendte den over til en endnu mere fri Henrik Sedin der flot afdriblede en liggende Andersen.

3-2 inden tredje periode og spændingen var intakt.

Toronto lagde for med to hurtige scoringer og punkterede reelt opgøret ved først Micth Marner og derefter Nikita Soshnikov til 5-2.

Endnu et dansker point skulle vi få inden helvede brød løs. Jannik Hansen med næstsidste stav på Daniel Sedins scoring, i samme moment som den rutinerede svensker scorede blev han ramt af en grim takling fra Torontos Nazeem Kadri, og det blev resolut straffet af Hansen, der fløj direkte i hovedet på Kadri. Begge spillede modtog en fem minutters samt 2+10 minutters staf. Kadris for sin Charging på Sedin og Hansen for at starte slagsmål.

Hjemmeholdet scorede kampens sidste mål midtvejs i tredje periode ved Jake Gardiner til 6-3 kampens resultat.

I kampens sidste minutter brød et inferno af slagsmål løs, det indbar blandt andet en lille “dans” i mellem vores danske målmandshelt Frederik Andersen og Canucks Ryan Miller. Ikke så ofte at man ser målmændene deltage aktivt i slagsmålene, men begge keepere kunne ikke nære sig for lige at uddele lidt slag, dog blev det aldrig “rigtig sjovt” dog nok til at Andersen måtte en tur i bad for sin deltagelse.

https://www.youtube.com/watch?v=X8PGb1PVh3g

Man må sige at alle danskere på isen markerede sig i nattens opgør, Frederik Andersen fik W’et og igen med en solid præstation til trods for tre mål i mod kunne han notere sig 23 redninger på 26 skud og dermed 88,5%. Ikke den flotteste redningsproccent, men nok til at hans hold kunne vinde for tredje kamp i træk.

Jannik Hansen fik knap 14 minutter på isen, og dem brugte han til at notere sig to assister, et skud på mål, +2 i plus/minus samt 19 udvisnings minutter.

Philip Larsen spillede over 20 minutter og det blev til en assist, et skud på mål, samt +2 i plus/minus statistikken.

Highlights fra kampen her: