NHL: Anaheim uden Andersen er ilde ude

Anaheim Ducks er overraskende ilde ude efter to hjemmekampe mod Nashville Predators i første runde af NHL-slutspillet. I nat vandt Predators igen i Honda Center i Anaheim, og kan altså drage hjemad med en 2-0-føring inden de kommende kampe på hjemmebane. I nat dansk tid kom Predators allerede på sejrskurs i anden periode.

Andrew Cogliano (Anaheim) og Mattias Ekholm (Nashville) sørgede for, at første periode blev delt med 1-1, men i midtperioden trak gæsterne afgørende fra. Craig Smith og Shea Weber med et kanonskud bragte Predators foran 3-1, og den formåede Anaheim ikke at hente i tredje periode.

Det er første gang nogensinde i Nashville Predators franchise-historie, at holdet er foran 2-0 i en slutspilsserie, og Anaheim spillede i nat uden Frederik Andersen, der måtte se unge John Gibson tage buret. Spændende om coach Bruce Boudreau bruger danskeren som en del af en “game changer”. Favoritterne fra Anaheim må i hvert fald være en anelse rystede lige nu, og skal virkelig trække noget op fra posen.

I nat var det ikke nok for Anaheim med en reducering af Nate Thompson tre minutter før tid. Pekka Rinne i Nashville-målet holdt stand og hev sejren hjem.

Journalisten Eric Stephens, der følger Anaheim tæt for Orange County Register resumerede coach Boudreaus (BB) pressemøde efter kampen således:

Her højdepunkter fra matchen: