NHL/AHL: Russell sendt tilbage til Bakersfield

Foto: Jan Korsgaard

Det blev til – foreløbig – fire NHL-kampe for Patrick Russell i verdens største ishockeyliga.

Thimm 320×360

Danskeren har gjort det glimrende i Edmontons fjerdekæde fire gange, men har naturligvis også været på kanten af holdet hele tiden, siden han blev kaldt op til Oilers og fik debut 18. november dansk tid i en kamp mod Calgary Flames.

Han nåede altså foreløbig at medvirke i det legendariske “Battle of Alberta” og han fik såmænd også et trænerskifte med i pakken. Todd McLellan blev fyret, Ken Hitchcock kom ind – og bevarede Russell på holdet.

Men netop i aften dansk tid er det blevet offentliggjort, at Edmonton har hentet Carolinas Valentin Zykov ind fra waiveren. Det har kostet Patrick Russell pladsen og danskeren returnerer nu til Californien og Bakersfield.

Zykov blev draftet helt oppe i anden runde i 2007, men har haft svært ved at bide sig fast i NHL, hvor han kun har opnået 25 kampe. Han lavede dog 60 point i 71 AHL-kampe i fjor, og det er formentlig det, Edmonton håber på, kan blomstre videre i den kommende tid.

Patrick Russell står med foreløbig ni point i 11 AHL-kampe i denne sæson, og mon ikke han har muligheden for en ny NHL-chance senere på sæsonen?