NHL: AFGØRENDE EHLERS-MÅL i Winnipeg-sejr

Foto: Jan Korsgaard

Nikolaj Ehlers spillede forleden en rigtig træls kamp for Winnipeg, der tabte 4-5 til San Jose. Ehlers var minus fire i den kamp, og hans tværpasning endte med at blive et oplæg til San Joses afgørende mål i kampen.

Thimm 320×360

I nat tog danskeren hævn, da Winnipeg hjemme vandt 4-3 over Boston Bruins.

Efter en stærk omgang forechecking af kædemakkerne Connor og Hayes, hamrede Nikolaj Ehlers en løs puck ind til 4-2. Det var syv minutter før tid og blev dermed kampens afgørende mål.

Boston har efter 19 kampe med point nu tabt tre kampe på stribe, mens Winnipeg omvendt topper Central Division foran Nashville.

Nikolaj Ehlers spillede 13:26 minutter i en tæt kamp, der først blev afgjort i tredje periode, hvor Jacob Trouba og derefter Ehlers sørgede for, at Winnipeg trak fra, inden Boston fik reduceret ved Charlie Coyle.