NHL: 47 REDNINGER og storspil af Andersen

Frederik Andersen gjorde det igen.

I nat var danskeren endnu engang den afgørende faktor, da Toronto Maple Leafs på hjemmebane vandt 2-1 over Calgary efter straffeslag.

Den danske jætte reddede hele 47 skud og vandt straffeslagene – og endte dermed helt oppe på 97.9 i redningsprocent. Fremragende af Andersen, der af den lokale avis Toronto Sun bliver betegnet som “incredible” i overskriften.

Frederik Andersens modpart, Mike Smith, tog blot 28 skud, hvilket siger noget om danskerens superkamp.

Det var det højeste antal redninger i en enkelt kamp i sæsonen for Frederik Andersen, og han måtte ud i store redninger helt henne i slutfasen mod et stærkt spillende Calgary-hold, der var uden Jaromir Jagr i opstillingen.

Det var svenske William Nylander, der afgjorde kampen for Toronto i straffeslag, efter de to hold havde delt i porten i 65 minutter på mål af Mark Giordano (Calgary) og Morgan Rielly (Toronto).

Her glimt af danskerens storkamp: