NHL: 4-1 – Washington og Eller styrer mod divisionssejr

Foto: Dinur

Washington Capitals synes at være på rette vej på det helt rigtige tidspunkt af sæsonen.

I hvert fald trækker Capitals med en stærkt kørende Lars Eller på spids stille og roligt fremad i Metropolitan Division og styrer mod en stærk seedning i det kommende slutspil 

I nat blev det til 4-1 over New Jersey Devils og dermed har Washington vundet otte af de seneste 10 kampe. 

Matchvinder for Washington i nat blev Brett Connolly, der har fået en slags gennembrud i den her sæson, hvor han siden All Star-breaket i januar har scoret lige så mange mål som Alexander Ovechkin.

Nøjagtig som i fjor er der konstant nye folk hos Washington, der tager over, og det gør Capitals til et farligt hold i det kommende – også for suveræne Tampa Bay.

Lars Eller noterede sig for 15:11 minutter og plus en i plus/minus-statistikken.