NHL: 23 i streg for Patrick Kane

Foto: Bridget Samuels

Chicago Blackhawks superstjerne Patrick Kane, er i øjeblikket igang med en imponerende stime. I sidste kamp slog han rekorden for point i flest kampe i streg af en amerikansk spiller og i nat udbyggede han så den rekord.

Ligesom i sidste kamp, var det et tomt mål, der reddede Kane. Denne gang, havde han dog selv sidste stav på pucken inden den røg i kassen til resultatet 4-1 over divisions rivalerne fra Nashville Predators.

Predators dominerede ellers kampen i længere perioder, men ind ville pucken ikke. De 37 skud udeholdet fra Nashville producerede, røg kun et skud forbi en yderst velspillende Corey Crawford i hjemmeholdets mål.

Crawford tog sig iøvrigt af first star i kampen. Blackhawks fik også mål fra svenske Dennis Rasmussen, som scorede i sin første NHL-kamp.

Du kan se Kanes mål nedenfor: