Nederlag til AHL-danskerne

Selv med 37 skud på mål lykkedes det ikke for Oliver Bjorkstrand og Lake Erie Monsters at slå Iowa Wild, der løb med 1-0 sejren efter straffeslag.
Den danske wing havde i løbet af kampen fire skud på mål, næst flest i kampen, men Leland Irving var ikke til at passere i Wild-målet. I straffeslagskonkurrencen havde Bjorkstrand mere held med sig, da han som en af blot to Monsters-skytter scorede. Det hjalp dog ikke så meget, idet de to næste misbrugte deres, så gæsterne fra Iowa vandt straffeslagskonkurrencen med 3-2.

Jensen tabte også

Bedre gik det ikke for Nicklas Jensen og Utica Comets. Ej her var der danskerpoint i Comets 3-0 nederlag til Hartford Wolf Pack.
Jensen kom i stedet fra opgøret med -1, da han var på isen i slutminutterne, hvor Hartford scorede til 3-0 i det tomme mål.

© Faceoff
© Faceoff