
Vi befinder på det næsthøjeste amerikanske juniorniveau, hvor Topeka Pilots har vundet seks af de første syv kampe. En af største årsager dertil er den danske målmand Emil Gransøe, der kæmper for at komme videre i Nordamerika, gerne på college, og indtil nu i denne sæson har stået fire kampe.
Han har vundet de tre og ramt en redningsprocent på flotte 95. Hans Goals Against Average er på blot 1.51 i de fire kampe, og han høster store roser fra organisationen i Topeka.
En organisationen, der i øvrigt sætter stort fokus på målmandsarbejdet og har den tidligere AaB-, Herning- og Herlev-træner Joe Clark som målmandstræner. Ny træner hos Topeka er Simon Watson, der kun har fine ord til overs for Emil Gransøe.
– Han er en “tough kid” – både mentalt og fysisk. Han spiller “større end han er” og hans største værdi er hans evne til at konkurrere. Han giver aldrig op, siger Pilots-træneren om den ene af sine målmænd i truppen.
Målmandstræner Joe Clark vurderer, at Emil Gransøe minder ham om NHL-målmanden Thomas Greiss.
– Han kæmper stenhårdt. Han er ikke den højeste målmand i verden, men han finder altid en vej, siger Clark, der har været scout for New York Islanders i midtvesten. Han er også en del af en NHL-målmandsgruppe for spillere og trænere,”Net360″, som også tæller Thomas Greiss.
– Emil har en målmands “mindset” og minder mig også om en anden NHL-målmand, Connor Hellebuyck, der også tidligere har stået i NAHL. Han giver ikke, hans træningsvaner er “elite”, han rejser sig altid igen og kan vinde kampe med sit spil, lyder de meget rosende ord fra Clark.