Mitchell med fornyet optimisme – og respekt for Herlev

Foto - Bluelinemedia.dk

Odenses stærkeste kort, Dale Mitchell, glæder sig til i aften, hvor slutspilshockeyen begynder – selv om det ikke helt er slutspil endnu officielt.

Men canadieren taler om “en ny sæson”, og den sjove del af ishockey. Så der slutspil i tankerne hos Dale Mitchell. 

– Sæsonen er ovre, og det er nu den sjove del af ishockey begynder. Det er en ny sæson nu, og alt, hvad der skete i grundspillet, er slettet. Vi er så heldige, at vi fører 1-0 i forvejen, og den føring skal vi udnytte, siger han til Bulldogs.dk og erkender, at Odense tidligere har haft problemer med Herlev i denne sæson. 

– Vi møder et virkelig stærkt og hårdtarbejdende Herlev-hold, som vi ved kommer stærkt ud til de kommende kampe. Jeg tror på, at hvis vi som hold holder os til vores game plan og udnytter vores chancer, så giver vi os selv en god mulighed for at gå videre, tilføjer han.

Både Odense og Herlev kommer ind til play in med dårlig formkurve.

Begge hold har tabt otte af de seneste ti kampe.