Michelle Karvinen designer VM-logo for “Finland 2019”

Foto: Jan Korsgaard

“En stor ære”, skriver Michelle Karvinen selv på sin Twitter-konto og noget tyder på, at Karvinen har lige så meget styr over stregerne som hun har over stav og puck, for det er et flot logo, hun har fået designet til det kommende VM på hjemmebane i 2019.

Her hylder med træer og søer sit andet hjemland, Finland, og i det flotte logo findes ligeledes en hyldest til den legendariske holdkammerat, 45-årige Riikka Välilä. Hun spiller med nummer 13 for Finland, og hendes nummer kan ses i skyggen af den kvindelige spiller, der repræsenterer ishockeyen i logoet. 

VM spilles i den finske by Espoo og bliver for første gang i historien med 10 hold. De er delt op i to puljer med hver fem hold. De fem øverste hold, Canada, USA, Finland, Rusland og Schweiz, spiller om seedning til kvartfinalen, mens de fem nederste hold Sverige, Japan, Tyskland, Tjekkiet og Frankrig, spiller om tre pladser i kvartfinalen. 

De to nederste hold rykker ned. 

VM spilles i april 2019, men i mellemtiden kan man altså nyde Michelle Karvinens flotte logo, som hun selv forklarer på sin Twitter-profil lige her. Klik et par gange for at komme tættere på: