Metal Ligaens transferdeadline bliver 15.2, Herlev begynder playin hjemme

Foto:Frank Nielsen/FN SPORTSFOTO

Flere Metal Liga-mandskaber pønser med sikkerhed på at forstærke sig frem mod den sidste del af sæsonen. 

Og de har lige nøjagtig otte dage til at gennemsøge markedet og tænke sig om, inden de henter en mand eller flere som sidste forstærkning. Transferdeadline i denne sæsons Metal Liga er nemlig 15. februar, skriver Danmarks Ishockey Union og Ligaforeningen i en pressemeddelelse, hvor det også præciseres, at Herlev begynder playin på hjemmebane, hvis holdet ender på ottendepladsen, hvilket vi i dette forum godt tør konkludere. 

Ordene fra officielt hold lyder således: 

Transferdeadline for klubberne er 15. februar 2019. Her følger Metal Ligaen den internationale kalender.

Play-in, hvor grundspillets nummer otte og ni, spilles fra 26. februar og frem til et af holdene har tre sejre på kontoen. Der spilles bedst af fem kampe, og nummer otte har en 1-0-føring med ind til serien og starter serien på hjemmebane. Det vil sige, at en eventuel femte kamp spilles hos nummer ni i grundserien.

Derefter fortsættes der med kvartfinaler, og slutspillet begynder under alle omstændigheder 8. marts 2019. Der spilles bedst af syv kampe og kvart-, semi- og finale.