Metal Ligaen: Rundt om tirsdagens kampe

Noter fra tirsdagens kampe i Metal Ligaen:

  • I Frederikshavn blev Mads Bech Christensen skadet i kampens slutfase. Han fik en stav revet op til området tæt på øjet, og Mads Bech kunne derfor ikke modtage hyldesten, da han blev kåret som kampens spiller for hjemmeholdet.
  • Efter to nederlag til Esbjerg i Metal Cuppen er SønderjyskE nu uden nederlag i syv Metal Liga-kampe på stribe.
  • “Skal jeg være ærlig, havde jeg virkelig ikke forventet syv sejre. Nu står vi med syv sejre og har i de sidste tre kampe slået svære modstandere. Spillerne har ofret sig og har virkelig fortjent det. (SønderjyskE-træner Dan Ceman til Nordschleswiger.dk).
  • Scott Campbell var kampens bedste for SønderjyskE. Canadieren scorede for sjette kamp på stribe.
  • I Aalborg blev Christopher Frederiksen hyldet for, at han i lørdags spillede sin officielle kamp nummer 100 for Aalborg.
  • Frederiksen var en af hele tre Aalborg-spillere, der havde fødselsdag. Han fyldte 21 år. Jeppe Jul Korsgaard (18) og Oliver Gatz (17) kunne også lade sig fejre.
  • Hjemmeholdets spillere blev efter kampen kaldt på isen, hvor målmand Marcus Lundell sang for. Der var tydelig lettelse i Aalborg-lejren.
  • Rungsted fik 8 udvisninger i træk – heraf de sidste fem indenfor fem minutter (53. minut til 58. minut), hvilket naturligvis vanskeliggjorde en Rungsted sejr.
  • I 1. periode i Aalborg sendte Olle Liss pucken mod mål, og det lignede, at den havde været inde i målet. Dommeren dømte ikke noget, og videoen viste også, at kendelsen var korrekt.
  • Daniel Madsen, Lars Lundin og Tobias Ladehoff sad over med skader, mens Christoffer Lindhøj ikke var på holdkortet – rygterne i Aalborg i aftes fortalte, at Lindhøj er tæt på at forstærke Herlev Eagles.
  • Gentoftes Facebook-side med et fint og malende ordspil om gæsterne fra Esbjergs 3-1-scoring: “Målet til 3-1 var i øvrigt et af den slags mål man som tilskuer elsker at se. En vaskeægte perle, hvor Gentofte-forsvaret blev splittet ad, og pucken lagt på tværs tæt foran mål til en helt fri Mario Lamoureux, der irriterende smukt afsluttede det flotte angreb.”
  • Gentofte Stars manglede både Cody Kunyk (arbejds- og opholdstilladelse) og den skadede Roberts Jekimovs. To af nøglespillerne på holdet, som kommer til at forstærke Karsten Arvidsens mandskab, når de bliver klar.
  • Der skulle hele 14 straffeslag til hvert hold til, før Mario Lamoureux afgjorde matchen.
  • Conny Strömberg fik comeback i Metal Ligaen efter noget, der ligner 13 år i Europa og hjemlandet Sverige. Det gjorde Strömberg med nummer 24 ganske fornuftigt, og han noterede sig et enkelt point, da han assisterede til Victor Backmans reduceringsmål i slutfasen.
  • Hockeyfeberen raser ikke ligefrem rundt omkring i landet, men det er vel normalt i oktober måned. 972 tilskuere var på plads i Herning tirsdag aften.
  • Tre Herning-spillere og en træner fra i fjor var på plads hos modstanderholdet. Linus Fagemo i boksen og Andreas Søgaard, Morten Mathiesen og Victor Backman på isen.
    Foto: Faceoff ©
    Foto: Faceoff ©
    Foto: Faceoff ©
    Foto: Faceoff ©
    Foto: Faceoff ©
    Foto: Faceoff ©