Metal Liga-semierne begynder fredag, hvis…

728 Vm org
Foto: Jan Korsgaard

Rungsted kan afgøre serien mod Rødovre på hjemmebane i aften, og sker det, spilles der semifinaler i Metal Ligaen allerede på fredag aften i Herning og Aalborg.

“Vi har de vanlige regler omkring fremrykning af turneringssektioner færdiggørelse ”før tid” af alle serier i en sektion. Dvs. hvis alle serier er færdige, så skal der være 2 hele fridage og næste sektion starter så på næste ledige dag”, skriver DIU’s turneringsleder Kim Pedersen i en mail til klubberne, og dermed kan semifinalerne altså gå i gang fredag.

MEN – det forudsætter altså en Rungsted-sejr i aften.

Hvis Rødovre vinder i aften, spilles kamp syv i serien på fredag og under alle omstændigheder – uanset udfald – er der ikke slutspil på søndag. 

Herning vælger sin semifinalemodstander direkte på TV2 Sport efter den kvartfinale, der har afgjort Rødovre-Rungsted-serien.