Metal Final4-deltagere kendes efter 18 spillerunder

Vojens Efterskole
Olivier Hinse - Aalborg Pirates
Vojens Efterskole

I lighed med sidste sæson lanceres pokalturneringen som en Metal Final4-turnering, altså semifinaler og finale over en weekend.

Igen i denne sæson vil grundspillet indeholde et “Race mod Final4” i grundspillet, og det bliver efter 18 spillerunder afgjort, hvilke fire hold, der skal deltage i Final4.

Der trækkes lod til semifinalen direkte på TV2 Sport 20. november og fra 25.-27. januar afvikler de fire kvalificerede mandskaber Metal Final4.

I fjor var turneringen naturligt nok lagt i Jyske Bank Boxen i forbindelse med VM-generalprøven, men Boxen bliver uden is i den kommende og derfor henlægges Metal Final4 til et af de kvalificerede holds hjemmearena.

Hvor finaleserien skal spilles, afgøres først, når de fire hold er fundet. 

Strukturen betyder også, at 1. divisionsklubberne som i fjor ikke spiller med i pokalturneringen.