Matias Lassen matchvinder i danskerderby

Foto: Jan Korsgaard

Leksand Stars tabte for nylig stort og blev nærmest fornedret, da det russiske KHL-hold Salavat Ufa var på besøg. I aftes var SHL-oprykkerne på en lidt nemmere opgave, da der var en slags danskerderby i det nordlige Sverige.

Der var nemlig besøg fra Uppsala, hvor Almtuna holder til, og det betød, at George Sørensen kom til Leksand som målmand. Sørensen havde ikke en aften med en alt for god redningsprocent, eftersom han lod 17 af 20 skud passere og dermed endte på 85 i redningsprocent og en GAA på 3.11.

Han blev taget ud i slutfasen af kampen og kunne derfor ikke klandres for det sidste mål i tomt bur.

Hos Leksand spillede både Matias Lassen og Markus Lauridsen, og førstnævnte kunne glæde sig over at ende som matchvinder.

Lassen scorede nemlig 3-2-målet, da der manglede godt fem minutter af kampen og blev dermed helten foran 2063 tilskuere i Arena Lugnet i Falun i det nordsvenske.