Mathias Mølgaard ude i tre uger

Blue Fox Herning spiller i skrivende stund den anden kamp i Continental Cup, og det er uden både den sygdomsramte Steffen Frank og Joachim Linnet, der er ude med en karantæne efter en matchstraf i fredagens kamp mod Asiago.

Hvad værre er for Blue Fox: I kampen mod italienerne pådrog Mathias Mølgaard sig en knæskade, der som minimum koster ham tre ugers pause.

Det skriver herningensernes hjemmeside. Blue Fox får fire dages pause efter hjemkomsten fra Italien, for det er først fredag, at Herning igen skal i aktion i Metal Ligaen. Det er i kamp mod Esbjerg.