Mathias Mølgaard skifter til Frederikshavn

Vojens Efterskole

Frederikshavn har hentet endnu en ny forward ind i form af Mathias Mølgaard, der rykker fra Herning til Nordjylland. Det skriver frederikshavnerne i en pressemeddelelse, hvor præsentationen lyder som følger: 

Mathias Mølgaard er en spiller der altid giver sig hundrede procent, og han er altid at finde inde foran mål når der skal ryddes op. Han spiller med hjertet, og med over 100 kg får vi en robust forstærkning.

Han har fået hele sin ishockeyopdragelse i Herning, hvor han tilbage i 2011 fik debut for Herning Blue Fox. Mathias er 24 år, og kommer til Frederikshavn med stor sult.

Navnet Mølgaard er ikke ukendt i Frederikshavn, hvor vi tidligere har haft Lars Mølgaard i spillertruppen. Han er onkel til Mathias Mølgaard, som i White Hawks kommer til at optræde med nummer 45 på ryggen.

-Jeg tror, det er på tide at prøve noget nyt i min karriere. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at skifte til Frederikshavn, som altid har været tæt på mig qua at Lars (Mølgaard) har spillet der. Jeg ved hvad Frederikshavn står for, da de altid spiller med i toppen og spiller for mesterskabet. Det gør jeg også selv, og jeg vil levere masser af hårdt arbejde og kæmpe for holdet og klubben.