Mathias From forlader Södertälje

Foto: Jan Korsgaard

Mathias From skal på klubjagt igen.

Södertäljes hjemmeside meddeler, at den danske angriber og Allsvenskan-klubben er blevet enige om, at afslutte Mathias Froms kontrakt i klubben. Yderligere årsager nævnes ikke, men danskeren er nu igen fri på markedet efter en sæson, der ikke er forløbet optimalt for frederikshavneren. 

Den begyndte i Rögle, hvor Mathias From startede godt, men endte med at have det svært i Rögle, der var bundhold i SHL fra starten af sæsonen. Et trænerskifte betød, at From blev sendt til Södertälje med lovord og 21 kampe, to mål og tre assister. 

Den gennembrudsstærke dansker slog heller ikke til syd for Stockholm, hvor han aldrig fik etableret sig i de øverste kæder. From endte på fire point i 16 kampe, og en sæson langt under det potentiale, Mathias From tidligere har vist. 

Ikke mindst ved et par VM-turneringer for U20-landsholdet og såmænd har han også været inde i seniorernes VM-trup. 

Spørgsmålet er, hvor han eventuelt skal afslutte sæsonen?