NHL: Målorgie i Dallas, Bødker tabte igen

Der var hele ni kampe i nattens NHL, men kun to danskere i aktion. Som tidligere nævnt her på siden, vandt Frans Nielsen og Co. efter straffeslag og to mål i den ordinære kamp af danskeren, Mikkel Bødker og hans Arizona Coyotes derimod, tabte deres femte kamp i træk, denne gang på udebane til St. Louis Blues.

Coyotes fik ellers den ønskede start på kampen, da de kom foran med 1-0 på mål af Steve Downie. Føringen holdt dog kun til starten af anden periode, og derfra gik det nedad bakke for gæsterne, der kunne se hjemmeholdet score fire gange og dermed vinde kampen 4-1.

Bødker fik pæne 19 minutter isen, havde 3 skud på mål, men desværre også inde på to baglæns mål og dermed -2 i +/-.

Førerholdet i NHL, Dallas Stars vandt en helt vanvittig kamp på hjemmebane i mod Carolina Hurricanes, som var ved at levere et comeback af dimensioner, men i stedet måtte se hjemmeholdet tage det hele med et mål 20 sekunder før tid.

Kampen endte 6-5 til Stars, der var foran hele 5-1 inden tredje periode, men på 10 stærke minutter i sidste periode, udlignede Hurricanes kampen til 5-5, blandt andet på to mål af backen Justin Faulk.

Desværre for Hurricanes, begik Victor Rask en tripping kun halvanden minut før tid, og det udnyttede Stars’ stjerner til at afgøre kampen.

Patrick Sharp scorede det afgørende mål, fint sat op af svenske John Klingenberg. Skuddet burde Eddie Lack i gæsternes mål nok have taget, men symptomatisk for den målrige kamp, gik den i kassen i stedet.

Kampens store spiller var Jamie Benn, der leverede et mål og tre assists og han bragte sig dermed et godt skridt nærmere på Patrick Kane på toppen af pointlisten.

Kings og Flames vandt
Los Angeles Kings vandt efter forlænget spilletid på udebane i mod Columbus Blue Jackets, og bragte deres sejrsstime op på fem kampe. Scoren endte på 3-2 i en kamp “kongerne” var bagud det meste af kampen, og hvor de måtte kæmpe til næstsidste minut, for at komme på omgangshøjde med Blue Jakcets.

I den indædte kamp for at komme tilbage i kampen og fremtvinge overtid og en sejr i sidste ende, skød Kings hele 41 gange imod Sergei Bobrovsky, som stoppede de 38 skud og samtidig snuppede first star i kampen.

Calgary Flames har skuffet de fleste i denne sæson, ovenpå en rigtig god sidste sæson. I nat blev det dog til sejr mod San Jose Sharks, som også er divisionsrival til Flames.

En tæt kamp kamp hele vejen igennem, fandt sin afgørelse allerede i midten af anden periode. Det lidt kuriøse ved kampen var at alle kampens seks mål, faldt i den første halvdel af kampen.

Det var Mikael Backlund, der afgjorde for Flames med en assist på 3-2 målet, som blev scoret af Michael Frolik og sidenhen scorede han selv til 4-2. Præstationen kastede “kampens spiller” af sig til svenskeren.

Nattens resultater:
Philadelphia Flyers – New York Islanders 3-4 (efs)
Columbus Blue Jackets – Los Angeles Kings 2-3 (ot)
Washington Capitals – Detroit Red Wings 3-2 (efs)
Toronto Maple Leafs – New Jersey Devils 3-2 (efs)
Florida Panthers – Ottawa Senators 2-4
St. Louis Blues – Arizona Coyotes 4-1
Chicago Blackhawks – Nashville Predators 4-1
Dallas Stars – Carolina Hurricanes 6-5
Calgary Flames – San Jose Sharks 4-2

Du kan se højdepunkter fra nattes mest målrige kamp nedenfor: