Magnus Molge kan få SHL-debut i aften

Endnu en ung dansker kan få æren af at optræde i Sveriges bedste række i aften. Det er U18-landsholdsspilleren Magnus Molge, der formentlig debuterer på et skadessvækket Malmö Redhawks-mandskab.

Normalt ville Malmös Junior 20-spillere få førsteret til at fylde pladserne ud, men eftersom Junior 20’erne spiller SM-slutspil i aften, er der blevet plads til et par Junior 18-spillere i aften i Linköping.

Malmö Redhawks har intet andet end æren at spille for, og derfor bliver J20-kampen i Färjestad prioriteret højest hos den skånske klub.