Mads Larsen på to ugers låneaftale i Rungsted

Mads Larsen, backen der er på kontrakt hos IK Pantern, og netop har været lånt ud til Halmstad i den svenske Division I, fortsætter karrieren i et nyt låneaftale. Og set med danske øjne naturligvis interessant, eftersom Mads Larsen fortsætter i Rungsted, hvor han er på en korttidskontrakt.

Det skriver Rungsted Seier Capitals hjemmeside, som meddeler følgende:

– Mads Larsen spillede sidste år i Frederikshavn, men var inden da tre år i Malmö, hvorfra han kender Rungsted-træner Björn Hellkvist godt.

– Pantern spiller et system, der minder meget om Hellkvists, så det var naturligt for Pantern og Hellkvist, at lave denne låneaftale, efter at Larsen på det seneste har været lånt ud til Halmstad i den svenske Division 1, hvor de imidlertid spiller et andet system.

– Mads Larsen spiller i første omgang de to kampe mod SønderjyskE og næste fredags kamp mod Gentofte Stars for Rungsted. Herefter vil de tre parter evaluere, hvad der efterfølgende skal ske.