Mads Eller fortsætter pointproduktionen

Mads Eller er brandvarm i Adirondack Thunders træningskampe. Scoringen i den første træningskamp blev fulgt op med to assists i overtidssejren over Manchester Monarchs.

Monarchs kom foran på en powerplayscoring i slutningen af første periode, inden Stefano Momesso og Michael Kirkpatrick bragte Thunder i front – begge med en anden-assist af Eller.

Kampen blev afgjort to minutter inde i overtiden på et mål af Stephen Buco. Eller blev også noteret for en dobbeltudvisning i første periode, da han røg til afkøling for en slashing og roughing.