Sidste nyt

Mads Christensen fortsætter med at spille i München

Foto: Jan Korsgaard

Det er ikke mere end et par dage siden, at Mads Christensen snuppede sit femte tyske mesterskab med Red Bull München, og danskeren får nu mulighed for at score et hattrick med München-klubben.

Hans agentbureau, SMG Management, meddeler nemlig på sin Facebook-side, at Christensen har “resigned” med den sydtyske storklub, hvor han altså også skal på måljagt i den kommende sæson.

Danske klubber, der havde sat næsen op efter et mesterskab – sådan nogle er Christensen nærmest garanti for – kan altså sige farvel til de drømme igen.

Næste sæson bliver Mads Christensens niende i tyske DEL, og han har altså fem mesterskaber på sit cv. Der er næsten ikke grænser for, hvor imponerende den statistik er.